Er du på udkik efter dit næste job, eller vil du bare gerne have mulighed for at hoppe med, når det helt rigtige projekt kommer? – Så er det nu, at du skal indgå i vores portefølje af dygtige og værdsatte medarbejdere.  

LUND Engineers & Contractors A/S arbejder primært i den farmaceutiske samt olie/gas industrien. Vores opgaver spænder bredt fra HSSE til el/instrument, stål/rørdesign samt ATEX. Opgaverne er mange, og derfor har vi brug for mange forskellige kompetencer.     

Jeg vil selv bestemme? 

Det betyder ikke noget for os, om du ønsker en fastansættelse eller om du foretrækker livet som konsulent, begge dele virker fint hos os. I vores hus vægter vi konsulenter på lige fod med vores fastansatte, så hold dig ikke tilbage, hvis du bare gerne selv vil bestemme dit næste projekt. 

Jeg bor langt væk! 

Det skal du alligevel ikke være sikker på. Vi arbejder nemlig på kryds og tværs af hele Danmark (enkelte gange bevæger vi os også udenfor landets grænser). Gode kunder, udbud og efterspørgsel styrer hvor vi er, så vi er både at finde på øen og i det jyske.  

Er der et job klart til mig? 

Det er svært at sige, som sagt arbejder vi ud fra efterspørgsel hos vores kunder- og heldigvis har vi mange af dem og der kommer hele tiden nye til. Så hvis ikke vi har noget i dag, så kommer der måske noget i morgen- med garanti finder du først ud af det, når vi har dit CV.  

Hvad leder I efter? 

Vi er dedikeret til sikkerhed, sikkerhed i processen, sikkerhed for mennesker, udstyr og vores omgivelser. Sikkert ud og sikkert hjem. Det er derfor vigtigt at du også er dedikeret hertil, og altid tænker sikkerhed først i dit arbejde, uanset hvad du beskæftiger dig med. 

Alligevel er der kompetencer/erfaring som vi ofte er på udkik efter:  

  • ATEX 
  • CE-mærkning 
  • El/ instrument designer/ingeniører 
  • Stål/rør designer
  • HSSE
  • ConM
  • Functional Safety (faglig tung) 

Forudsætning for at arbejde hos LUND E&C 

Måske du passer spot on på ovenstående kompetencer, måske du er et miks eller måske du har specialiseret dig indenfor andre områder som bruges i projektfasen, så send os stadig dit CV. Det vigtigste er dog, at du er faglig stærk, har en god portion erfaring med dig og kan være selvkørende.  

  • Du skal beherske engelsk i skrift og tale på et fornuftigt niveau 
  • Du har styr på diverse regler og standarder for jobbet 
  • Du er fleksibel og omstillingsparat 
  • At du er en god kollega der værdsætter samarbejde 
  • At du kan tage ansvar og fastholde fremdrift 

Jeg er nødt til at spørge 

Har du spørgsmål eller brug for mere information, så kontakt gerne Mikael Lund på +45 20 89 70 30. 

Hvad gør jeg nu? 

Nu sender du dit opdaterede CV til os- meget gerne på engelsk, hvis du har.  

Så kontakter vi dig lige så snart vi har et match  

Send dit CV til: cv@as-lund.dk